
Forside
Jagt etik
Region
Sol
og vejr
Bestyrelse
Hovdyr
Arrangementer
Jagt tider
Schweiss
Diverse info
Debat
Links

Her er nogle af Fuglsø Mose Krondyrlaugs bestyrelse
med slagteren som sørgede for at udskære og forberede alt det dejlige
kød. Set fra venstre er det Lars Keiser, Formand Jens Legarth, Kasser
Ejner Alexandersen og Slagter Poul Skriver.
Bedre kan jeg ikke beskrive det arrangement som Fuglsø Mose Krondyrlaug
afholdte lørdag den 17. januar i Stenvad Mosebrugscenter.
Omgivelserne var rigtig flotte og hyggelige og maden var super, og arrangementet
var omhyggelig planlagt med plads til improvisation også ville folk i
øvrigt ikke gå hjem. Så det var et rigtigt godt arrangement.
Bestyrelsen for Fuglsø Mose Krondyrlaug havde længe snakket om at man
måtte afholde et arrangement hvor der blev demonstreret hvordan man kunne
udskære et krondyr på den rigtige måde og få det bedste ud af hele dyret
også derefter smagte på resultaterne.
Efter en del snakken gik Fuglsø Mose Krondyrlaug selv i gang, og dagen
blev sat og det hele blev arrangeret og med 82 tilmeldte blev arrangementet
en realitet.
Programmet var som flg.
Kl. 17.00 startedes med en velkomstdrink.
Brugsuddeler Per Pedersen fra Super Brugsen i Glesborg havde udvalgt en
vin menu som bestod af 8 forskellige vine der skulle smages sammen med
menuen. Der fulgte også historier med vinene og det var interessante og
lærerige fortælling. Det var spændende og gode vine som man heldigvis
kunne købe med rabat samme aften. Brugs uddeleren havde været forudseende
og taget næsten hele Brugsen med til arrangementet eller i hvert tilfælde
hvad der kunne være i en stor lad vogn og måtte sidst på aftenen melde
udsolgt af enkelte vine.
Kl. 17.15 viste Poul Skriver hvordan et krondyr kan parteres og fortalte
hvad de forskellige dele bedst kan anvendes til. Dette blev vist på storskærm
så vi alle kunne se, uden at mase slagteren ned hvilket han nok egentlig
var taknemmelig for.
At være nederst i en dynge på 80 havde sikkert ikke været så bekvemmeligt.
Derefter var der smagsprøver på spegepølser og røgvarer og der blev trængsel
ved bordet for at komme til at smage på røget hjerte, tunge, filet og
mørbrad. Det var nemlig noget som man normalt ikke kunne finde i en slagterbutik.
Efter dette blev der på opfordring afholdt en auktion over de udskårne
og forberedte kød stykker og denne forløb yderst tilfredsstillende. Det
var ikke købelyst der manglede og resultatet blev udsolgt.
Kl. 19.30 præsenterede stedets kok Niels Nicolejsen aftenens menu som
bestod af:
Forret: Pandekage med torskerogn
mousse
Hovedret: Buffet specialiteter
med alt godt fra krondyret, med mange spændende eksempler på kødets anvendelse.
Dessert: Chokoladeskål med chokolademousse
og jordbær og fløde.
Natmad: Snitter med spegepølser,
røget filet, postejer og ost
Det smagte alt sammen fantastisk godt og vi kunne trille fra bordet.
Under hele arrangementet var der fri adgang til Mosebrugs museet og det
benyttede de fleste sig af for det var jo dejligt lige at få strakt benene
en gang imellem.
Det var et yderst informativt arrangement hvor jeg lærte en del ting omkring
udskæring af krondyr hvilket jeg med held kan anvende her hjemme og vi
fik også adskillige nye smags oplevelser og opskrifter som vi selv kan
eksperimentere med.
Alle disse ligger i øvrigt på den nye hjemmeside www.hjortevildtdjursland.dk
der blev præsenteret midt i maden.
Det er en fælles side for alle laug på Djursland hvor alle relevante oplysninger
og informationer der knytter sig til Hjortevildtet kan findes. Den vil
også blive brug til møde referater og protokoller og praktiske oplysninger
om f.eks. Kæbeundersøgelsen af kronvildt.
Kl. 00.30 blev de sidste gæster verfet ud, og trods højt humør og protester
forlod de stedet i god ro og orden.
Se iøvrigt Fuglsø Moses galleri
for flere og større billeder.