Forside

Jagt etik

Region

Sol og vejr

Bestyrelse

Hovdyr

Arrangementer

Jagt tider

Schweiss

Diverse info

Debat

Links

Projekt: Krondyrkæber - Djursland (maj 2009)

Siden september 2008 har DMU (Kalø), i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Den Regionale Hjortevildtgruppe for Djursland indsamlet kæber fra sæsonens nedlagte krondyr. Arbejdet støttes af Jagtegnsmidlerne som administreres af Skov- og Naturstyrelsen og projektet er prioriteret af Vildtforvaltningsrådet.

Formål (kort)

Formålet med undersøgelsen som kører over 5 jagtsæsoner er, at få kendskab til bestandens køns- og aldersfordeling samt jagtens indflydelse på overlevelse i forhold til alder og formeringsevne. Med en sådan viden kan de langsigtede konsekvenser af forskellige ønsker til afskydning vurderes og rammen for en bæredygtig forvaltning fastlægges.


Redskabet til at opnå disse mål er:

1. at aldersbestemme dyrene ud fra tandudvikling og aflæsning af årringe i tænderne.
2. at indsamle oplysninger fra jægerne om, hvor mange af de hinder som nedlægges i månederne december-januar som er drægtige.

Status:

Indsamlingen af kæber fra jagtsæson 2008/09 er afsluttet og laboratoriearbejdet er netop påbegyndt. Udbetaling af vederlaget på 100 kr. pr kæbe er ligeledes påbegyndt. Udbetalingen er skattefri, men nogle jægere vil blive ringet op og bedt om cpr.nr. eller kontonummer fordi Staten kun kan udbetale elektronisk til jeres NEM-konto.


Resultater fra jægernes egen indberetning:

Vi har på nuværende tidspunkt modtaget knap 200 kæber hvilket svarer til ca. 44 % af det antal krondyr der blev nedlagt på Djursland i jagtsæson 2007/08. Vi håber at andelen af indsendte kæber vil bliver væsentligt højere i de kommende år.



Udbyttets overordnede fordeling mellem de to køn er 56:44, altså en overvægt af nedlagte hundyr. En tidligere undersøgelse (jagtsæson 2001/2002) som omfattede indberetninger vedr. 185 krondyr nedlagt på Djursland viste en overordnet fordeling mellem kønnene på 53:47 på trods af at spidshjortene på daværende tidspunkt udgjorde ca. 15% af udbyttet.

(Køns og aldersfordelingen i det indsendte kæbemateriale fra kronvildt på Djursland i jagtsæson 2007/08. Hinder uden alder dækker over, at jægeren ikke har angivet en alder i sin indberetning.)

Blandt de hinder med oplysninger om drægtighed var 95 % af de voksne dyr på 2 år eller ældre drægtige. Dette høje tal vidner om en god og sund bestand med en fin reproduktion. På nuværende tidspunkt er materialet endnu for spinkelt til at sige noget om hvilken andel af smalhinderne der var drægtige. Ifølge udenlandske undersøgelser varierer drægtighedsprocenten blandt smalhinder kraftigt alt efter fødeforhold og er derfor et vigtigt nøgletal for forståelse af bestandens levevilkår.


Hvornår får vi besked om vores dyr?


Det arbejde som nu er påbegyndt er følgende:

1. Sortering og mærkning af kæber samt aldersbedømmelse ud fra tandfrembrud.
2. Afkogning af kæber
3. Udtrækning og rensning af tænder
4. Afkalkning og farvning
5. Snitning og mikroskopisk undersøgelse.

Går alt som planlagt vil alle der har indsendt kæbemateriale, i begyndelsen af den nye jagtsæson (primo september), modtage følgende:

• et personligt brev om alderen på de/det indleverede dyr.
• en samlet årsrapport hvor resultaterne fra hele Djursland er sammenstillet i anonymiseret form.

Carsten Riis Olesen | Vildtbiolog, Cand. Scient.
Danmarks Miljøundersøgelser
Aarhus Universitet
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet | Grenåvej 14, Kalø, DK-8410 Rønde
T +45 8920 1511 | Mob. +45 22896137 | email cro@dmu.dk

Møde referat

Kronvildtmøde i Kalø

Kronvildtgruppe Djursland v/ Laurits Hougaard

Hvordan skaffer man fødegrundlaget for kronvildtbestanden i kerneområderne?

Et spørgsmål, som alle der ønsker kronvildt i Danmark, af moralske grunde er nødt til at forholde sig til.

Djurslandskort ca. 30000 ha i kerneområde heraf ca. 11000 ha landbrugsjord.

Herudover områder ved Tirstrup, Katholm, og Hyllested Bjerge.

Bestanden i området har vi i gruppen pr. 1. april 2009 skønnet til ca. 1500 dyr.

Den 15. april foretog vi en tælling: 1185 dyr. Konklusion blandt de 10 tællere mindst 2000 dyr.

Samlet afskydning ca. 450 dyr. Altså stadig en tilvækst.

Flere oplever rudler i en størrelsesorden på 150 - 200 dyr. Simpelthen for mange for den enkelte landmand at have ude på markerne.


Hvad kan vi gøre :

Øge afskydningen af hinder og kalve ved utraditionelle metoder.
Vi har de sidste 5 år konkluderet at der var dyr nok i området.
Etablere fodermarker der står i forhold til det antal dyr der er.

Vi har i gruppen regnet på det.
1 dyr æder 600 - 800 f.e. om året.

1 ha god og veletableret fodermark producerer mellem 2500 - 3000 f. e. om året.

Ca . 4 dyr pr ha eller 500 ha på Djursland

Hvad koster 1 ha ?

Etableringen vil beløbe sig til mellem 3000 og 4000 kr. /ha det første år, herefter måske ca. 1000 kr. / ha de efterfølgende år til vedligehold, hegning m.v.

Hvem skal betale ?

De som har indtægterne, og de som ønsker dyrene, altså samfundet.

Skovejerne burde have et tilskud til etableringen både som incitament og som kompensation.


Fodring med roer og korn:

Vi har drøftet problemet og er kommet frem til at det, hvis det gøres massivt, er det etisk betænkeligt, fordi det øger bestanden mere end arealets naturlige bæreevne er.>br>
Tendens til at foderet slipper op når jagtsæsonen er ovre.

Meget store rudler kommer ud på markerne ved de skove, hvor der bliver fodret kraftigt.

Meget bedre at bruge pengene på fodermarker.

Tabene for landbruget på Djursland ca. 3 - 4 mill. kr./ år.

Kan langtfra dækkes af jagtleje.

Statistik

Nedlagte krondyr og dåvildt på Djursland fra 2006 til 2008