Hermed inviteres til generalforsamling i Ramten Fællesskovs jagtstue på adressen Kvasbrovej 15, 8586 Ørum, tirsdag den 24. august kl.19.30.
Program:
- Valg af dirigent.
- Aflæggelse af beretning.
- Aflæggelse af regnskab til godkendelse.
- Indkomne forslag.
- Fastlæggelse af kontingent.
- Valg i henhold til vedtægterne. Følgende poster er på valg: Formand (p.t. Jens Legarth), kasserer (p.t. Ejner Alexandersen),
bestyrelsesmedlem landbrug (p.t. Karl-Erik Sejersen) og bestyrelsesmedlem for skovbrug (p.t. Preben Lund).
- Status for kronvildtforvaltningen på Djursland herunder kæbeundersøgelse og baggrund for forlængelse af spidshjortefredningen
ved Lars Keiser.
- Information om vores projekt vedr. vildtafværgeforanstaltninger med Djurslands Landboforening ved Christian Thomsen.
- Samvær og erfaringsudveksling.
Husk at alle er velkomne, tag derfor kammerater, ægtefælle etc. med.
Hvis I får problemer med at finde vej til jagtstuen kan undertegnede kontaktes på 22...
Med venlig hilsen
Jens Vester Legarth
Formand Fuglsø Mose Krondyrlaug
Pramgaarden, Dyringvej 3, 8585 Glesborg
86317020/22497772
www.hjortevildtdjursland.dk
Formål
Fuglsø Mose krondyrlaug er oprettet af personer der har interesse og
berøring med kronvildtbestanden omkring Fuglsø Mose.
Laugets formål er, gennem gensidig dialog mellem jægere, skovejere og
landmænd, at forvalte den i området værende kronvildtbestand og at udøve
fælles aktiviteter med det formål at informere om emner i relation til
kronvildt.
Af aktiviteter kan nævnes:
- Dialog og erfaringsudveksling med den regionale kronvildtgruppe.
- Generel erfaringsudveksling og dialog.
- Etablering af kontaktnetværk.
- Årlige eller halvårlige møder hvor status for den lokale bestand vurderes
herunder afskydningsmængde, fordeling på alder og køn samt jagtudøvelse.
- Erfaringsudveksling med hensyn til afgrødevalg, afværgemidler, fodring
og skovdrift.
- Søge midler til forebyggelse af mark- og skovskader.
- Gæstebesøg fra f.eks. landbrugskonsulenter og skovkonsulenter.
- Gæstebesøg fra Schweisshundeførere – Hvordan reduceres antallet af
anskydninger?
- Gæstebesøg fra slagtere / kokke – Hvordan udnyttes kødet bedst?
- Dialog med andre krondyrlaug.
Desuden har lauget det formål at være fælles talerør overfor:
- Foreninger og myndigheder.
- Skov- og naturstyrelsen.
- Dansk Jægerforbund
- Lokalbefolkning - turister
Kommunikationen til medlemmerne foregår primært gennem e-mails og nærværende
hjemmeside. Hvis du har lyst til at modtage e-mails bedes du venligst
kontakte formanden.