
Formanden Per Therkildsen bød velkommen og konstaterede at der var et mindre fremmøde end de tidligere år samt at dette
måtte skyldes det gode høstvejr.
1. Valg af dirigent og referent
Carlo F. Christensen og Rasmus Gørup Christiansen blev enstemmigt valgt til henholdsvis dirigent og referent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
2. Formandens beretning
Formanden orienterede om bestyrelsens konstitution siden sidste generalforsamling samt bestyrelsens aktiviteter i
det forgangne år.
Der havde været afholdt 4 bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen bl.a. har drøftet følgende emner: kæbeindsamlingen
, hjemmeside, aktivitetskalender, afskydningspolitik, vildtskader oa.
Bestyrelsen har i samarbejde med HSM udarbejdet solkalender som er publiceret i ca. 3000 eksemplarer.
Der har i april været afholdt trofæaften på Meilgaard Kro med ca. 55 deltagere.
Bestyrelsen har arrangeret en rundvisning på Rosenborg Skovbrug.
Formanden og næstformanden har deltaget i et arrangement på Kalø.
Formanden opfordrede medlemmer til at indsende fotos samt historier til hjemmesiden.
Formanden opfordrede medlemmerne til at sikre en fornuftig afskydning af kronvildtet, herunder at det tilstræbes at skyde
større hjorte, herunder større end tidligere nedlagte.
Der var ingen kommentarer til formandens beretning.
3. Godkendelse af regnskab
Det uddelte regnskab blev gennemgået af kassereren Karin Nielsen, herunder blev det redegjort for de tiltagne aktiviteter
som har været medvirkende til forøgede udgifter i forhold til tidligere år.
På udgiftssiden har der været større udgift til anskaffelse af vandrepokal.
Det blev endvidere drøftet flere muligheder for at nedbringe udgifterne til annoncering i fremtiden, herunder ved brug
af e-mail via de lokale jagtforeninger.
4. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag
5. Fastlæggelse af kontingent
Formanden indstillede til at det tidligere fastsatte kontingent DKK 50,- fastholdes.
Formandens oplæg blev vedtaget.
6. Valg af formand og/ eller kasserer
Ikke på valg.
7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
Der skulle vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.
Der var 4 kandidater - Niklas Boyten, Søren Sørensen, Preben Lund og Rasmus Gørup Christiansen.
Der blev uddelt stemmesedler samt valgt 2 stemmetællere Pia Mogensen og Knud Højer.
Der måtte stemmes to gange, idet der var stemmelighed efter første afstemning.
Valgt blev Søren Sørensen, Preben Lund og Rasmus Gørup Christiansen.
8. Valg af suppleanter
Niklas Boyten og Frank Gissel blev valgt som suppleanter.
9. valg af revisorer og 2 revisorsuppleanter
Peter Christiansen og Jan Baand valgt.
10. Eventuelt
Det blev afslutningsvis drøftet omfanget af markskader samt problemerne omkring administrationen af skydetilladelser
til at skyde kronvildt uden for den ordinære jagttid.
Sluttelig orienterede Lars Kaiser om kæbeundersøgelsen.
Gjerrild Kro den 26. august 2010
Referent
Rasmus Gørup Christiansen