Region fællesjagt 2013

Kronvildtets udbredelse i store dele af Danmark og på Djursland er en succeshistorie. Vildtforvaltningsrådet har sat som overordnet mål, at der er plads til ca. 26.000 stk. kronvildt i Danmark. Dette mål er vi ved at have nået og for flere regioner er bestanden reelt større end areal fordelingen. Djursland, som udgør ca. 10% af arealfordelingen, har en vurderet bestand på 2.650 stk. kronvildt (forårsbestand) og bestand tætheden (antal kronvildt) vurderet i forhold til arealet er derfor nået.

Kæbeprojekt afslut 016Vildtforvaltningsrådet har sat som overordnet forvaltningsrammer, at der skal en udbredelse af kronvildt, kendskab til og viden om de jagtetiske regler skal øges, der skal være en bedre fordeling mellem afskydning af han og hundyr og antallet af ældre kronhjorte (over 8 år) skal øges. Endvidere skal det arbejdes på, at bevare en sund og bæredygtig kronvildtbestand.

Hjortevildtdjursland (Regionen) og de fire lokale hjortevildtlaug arbejder i fællesskab med forvaltning af hjortevildt på tværs af forskellige interessegrupper, med henblik på at opnå de nationale målsætninger. Overordnet er vi meget tæt på målsætningen men mangler dog at se flere ældre hjorte.

Fællesjagt på kronvildt på Djursland den 23. november 2013

Gennem de senere år ses der hyppigere end tidligere – et større antal kronvildtrudler på flere hundrede dyr. Det vurderes at baggrunden for dette, skyldes at tilvæksten ikke bliver skudt, hvorfor regionen i år vil opfordre til, at der bliver skudt flere hinder og kalve.  Dette gøres bl.a. af hensyn til landbruget, for at undgå for store markskader i områder, hvor bestanden står tæt.

hjorteflok1Regionen opfordrer derfor jægerne på Djursland til at sætte sig ud i egne hochstande den 23. november, og i samarbejde med naboerne at arrangere en fælles trykjagt, for at afskyde flere kronkalve og kronhinder.

Der har tidligere blandt laugenes medlemmer, været ytret betænkelighed for en sådan jagts gennemførelse i november, hvor hjortene i følge jagtloven må nedlægges. Derfor opfordres alle til kun at skyde hinder, smaldyr og kalve – og ikke hjorte. Jagten skal naturligvis udøves i henhold til de jagtetiske regler for kronvildtjagt.

Fællesjagten afholdes fra solopgang  til kl. 14.00 – hvorefter der holdes fælles vildtparade fra kl. 15-16 i/ved Fjerrupgårde Forsamlingshus/Las Vegas, Georgsmindevej 7, 8961 Allingåbro, hvor der serveres pølser, kaffe m.m..   Sponser Djursland Landboforening.

Arrangementet henvender sig også til ikke jægere – som efter vildtparaden måske kan være heldig at få en aftale om et krondyr til fryseren.

Fællesjagten den 23. november arrangeres som et forsøg, hvor ideen er, at indsamle viden om hvorvidt denne jagtform kan bidrage til at reducere antallet af hundyr.

Det er vigtigt at der tilgår information til de lokale hjortevildtlaug eller hjortevildtregionen om antal nedlagte dyr – hurtigst muligt efter jagten er afholdt. Du kan finde de lokale kontaktpersoner i nyhedsbrevet.

Viser det sig, at kronvildtbestanden fortsat er større end arealfordelingen OG at fællesjagten er en succes, er det planen at arrangere en lignende fællesjagt næste sæson. Dette vil da blive den 3. januar 2015.

Læs mere i Nyhedsbrev

Du kan læse om resultatet af fællesjagten her.

Knæk og bræk

Regionsformand

Lars Kejser

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret den 14. december 2014 af Karsten Hansen