Maria Ravn har i forbindelse med sit bacheloropgave til Vildtforvalter og Skov- og Landskabsingeniør udarbejdet en rapport om rentabel vildtvenlig skovdrift. Rapporten tager udgangspunkt i Løvenholm Skovdistrikt.
Resume fra rapporten
På Løvenholm Skovdistrikt dyrkes i dag ca. 700 ha rødgran (Picea abies, L.), svarende til godt 25% af det skovbevoksede areal. Kronvildtets særegne vane for barkafskrælning af netop denne træart er således problematisk og af stor økonomisk betydning for distriktet.
I forbindelse med denne opgave er skrælningsintensiteten opgjort i repræsentative RGR-bevoksninger fordelt over distriktet. Resultaterne indikerer en gennemsnitlig skrælningsintensitet på 97%, og mod forventning viste det sig, at gennemsnitlig 95% af skrælningen sker i bevoksningernes ganske unge år, inden første tynding. Kronvildtbestandens nuværende ad-færd på Løvenholm kan således tilskrives et årligt tab på godt 400.000 kr. grundet skrælningens direkte negative indflydelse på sortiments forhold, tilvækst og vindstabilitet – præcis som ved sidste opgørelse for 20 år siden, i dag dog på et 30% mindre areal.
Gennem en adfærds ændrende forvaltning skal kronvildtets naturlige høje alder samt udprægede sociale flokstruktur bruges aktivt, hvorved det ”oplæres” i en mere ønsket arealanvendelse døgnet og året igennem. Afgørende for forvaltningens økonomiske såvel som biologiske succes er således oplæringens indhold og kvalitet, som skal afstemmes med nuværende for-hold for at kunne bidrage til en rentabel vildtvenlig skovdrift. Oplæringen skal bevirke, at vildtets dagaktivitet flyttes fra skovens reduktionsområder med unge bevoksninger til koncentrationsområderne domineret af mere lysåbne naturtyper og fourageringsarealer, med langt større fødemæssig værdi. Således skal skovbevoksningerne aflastes og de kronvildtrelaterede udgifter reduceres.
Diverse kronvildtstudier fra ind- og udland påpeger den positive effekt af målrettet ro/forstyrrelse i skovdriften såvel som jagtudøvelsen, hvor vildtet forstyrres bort fra skovens mest sårbare træarter og træaldre, mens det i andre områder benyttes aktivt i plejen af græsnings-krævende naturtyper. Biologisk indsigt og ro/forstyrrelse er således de helt elementære red-skaber, når kronvildtets adfærd skal vendes i en mere hensigtsmæssig retning i en rentabel vildtvenlig skovdrift på Løvenholm.
Du kan finde rapporten her.
Senest opdateret den 23. januar 2015 af Karsten Hansen