Løvenholm Gods vildtforvaltning

Af , 01/10/2019 19:16

Kronvildt GPS Løvenholm sep.2019

 

Baggrund:

Over de seneste årtier er bestanden af krondyr øget meget betydeligt i mange danske landsdele, herunder Djursland. Dette er sket både i kraft af, at de oprindelige bestande er styrket, og at dyrene er spredt til nye områder. Med denne udvikling er fulgt en række samfundsmæssige gevinster, bl.a. muligheden for at iagttage krondyr, ligesom øgede jagtmuligheder er en meget betydelig gevinst både økonomisk og oplevelsesmæssigt. Udviklingen har tilsvarende haft en række negative konsekvenser særligt et øget omfang af skader på land- og skovbrug. Der er igennem tiden iværksat en række nationale og lokale forvaltningstiltag, men ingen har endnu vist sig effektive i forhold til at opnå fastsatte mål bl.a. om naturlig alders- og kønssammensætning i bestanden og reduktion af omfanget af skader i jordbruget.

 

På de arealer, der i dag hører til Løvenholm Gods (samlet 3.344 ha), har der været krondyr siden artens indvandring efter sidste istid, og området hører til de få i Danmark, hvor krondyr ikke har været udryddet. Der kan ikke gives et præcist tal for bestanden på ejendommen, bl.a. fordi dyrene veksler med naboarealer og formentligt indgår i en bestand, der bevæger sig rundt på det meste af Djursland. Antallet af dyr på ejendommen varierer hen over året. Det maksimale antal vurderes til ca. 400 dyr, der typisk er fordelt på en række mere eller mindre faste opholdssteder, hvor tætheden kan være stor. Ligeledes er der store arealer på ejendommen, hvor dyrene sjældent opholder sig.

 

Løvenholm Gods anser kron- og andet hjortevildt for et stort aktiv både i kraft af dyrenes naturmæssigt værdi i sig selv og i kraft af potentialet for oplevelser, herunder jagt. Men ejendommen har samtidig en målsætning om at opretholde et rentabelt jordbrug i form af traditionelt skovbrug og et landbrug, der i dag drives økologisk. Det er en stor udfordring at forene disse målsætninger, idet hjortevildtet, især kronvildt, forårsager meget omfattende skader. Det største problem ses i forhold til skovbruget, hvor der dels er meget omfattende skader i form af skrælning i eksisterende kulturer, og hvor ejendommen er meget begrænset i artsvalget i nye kulturer. Nye opgørelser viser, at kronvildtet årligt medfører et driftstab på ejendommens skovarealer svarende til 1,5 millioner kroner (reference). Omfanget er steget over de senere år og vurderes fortsat at ville stige, med mindre der opnås ny viden om, hvordan man i højere grad kan samordne mål for bevarelse af gode vildtbestande med mål for rentabelt jordbrug.


Problemstilling:

Løvenholm Gods har over de senere år forsøgt at afhjælpe skadesomfanget på jordbruget igennem gængse metoder, som også bruges andre steder, herunder særligt afskydning og fodring. Det har imidlertid vist sig, at problemet ikke løses ad denne vej, og ejendommen er kommet til den erkendelse, at der helt grundlæggende mangler viden om dyrenes brug af området, bevægelser og adfærd i tid og rum – ikke blot på selve ejendommen, men regionalt. Uden denne viden vil nye forvaltningstiltag bero på tilfældigheder og formentlig heller ikke føre til det ønskede resultat.

 

Løvenholm har iværksat tiltag til kortlægning af hjortevildtet på ejendommen, herunder bl.a. ved brug af vildtkameraer. Ligeledes deltager ejendommen i udvikling af projekter, der bl.a. har til formål at samle viden ind via områdets jægere. Ydermere vil der suppleres med registrering af dyr ved hjælpe af droner. GPS-mærkning af et antal dyr vil her være et meget betydeligt supplement, som vi kunne give detaljeret viden om dyrenes brug af området ikke blot på selve Løvenholm, men i hele lokalområdet. GPS-mærkning af hjortevildt er en kendt og velafprøvet metode, der giver solide data om dyrenes opholdssted, aktivitetsmønster og adfærd, og det er muligt at aflæse dyrenes præference på opholdssteder fx i relation til sårbare produktionsområder og deres respons på forstyrrelser fx fra jagt. Med denne viden vil det i højere grad være muligt at indrette terrænet med henblik på at mindske skader på værdifulde afgrøder og skovkulturer.

 

Samtidig vil GPS-mærkning af et antal dyr og resultaterne herfra skabe en lokal interesse for forvaltning af dyrene og dermed være et godt redskab til at sikre videre dialog om udvikling af forvaltningsmål, der inddrager et større areal og flere ejendomme. Data fra projektet vil kunne sammenholdes med tilsvarende data fra andre områder og fra tidligere undersøgelser og dermed bidrage til øget viden om hjortevildt også nationalt.

 

For at GPS-mærke dyrene skal disse indfanges og bedøves. De klassiske metoder er her brug af opstillede fælder eller på skydning af dyr med bedøvelsesgevær. Disse metoder er ressourcekrævende, og projektet vil indebære forsøg med fangst med faldnet, som er en almindelig anvendt metode fx i Tyskland. Denne metode er mere dynamisk og kræver ikke anlæg af stående fælder. Den skønnes alt i alt er være mere kosteffektiv end de klassiske metoder. Projektet vil evaluere dette.

 

Projektbeskrivelse:

Projektet går ud på at fange og GPS-mærke 5-10 krondyr på Løvenholm eller på ejendommens naboarealer. Der planlægges med mærkning af flere typer af dyr, herunder hjort, hind og kalv, men mærkningen vil i nogen grad afhænge af, hvilke dyr der fanges. Efter mærkningen følges dyrene, og afhængig af log-hyppighed opnås viden om opholdssted og aktivitet. Log-hyppighed kan justeres, og efter den egentlige projektperiode kan den indstilles, så der indsamles data med mindre log-hyppighed men til gengæld i en periode på op til 3 år. Dyrenes opholdssted og adfærd relateres til tidspunkt og habitat (herunder naturområder, sårbare afgrøder og skovkulturer, vildtagre og foderpladser). Opholds- og adfærdsmønstret relateres ligeledes til forstyrrelsesstimuli fra fx jagt eller bevægelsesbarrierer i form af hegn og veje.

Der er lukket for kommentarer

Panorama Theme by Themocracy