Nedenstående brev er sendt til formanden for hjortevildtgruppen Djursland Lars Keiser i forbindelse med landbrugets forslag om indførelse af skumringsjagt på Djursland.
Til Hjortevildt Djursland
v/formand Lars Keiser
16. november 2010
Formændene for hjortelaugene på Djursland har sammenfattet denne skrivelse i forbindelse med Djurslands Landboforenings forslag om skumringsjagt på kronvildt.
Vi kan konstatere, at der er kommet mere hjortevildt på Djursland. Det er fakta (dokumenteret i jæger fra september måned 2010) og i sig selv særdeles positivt set i forhold til hjortevildt-forvaltningens målsætning om større udbredelse af hjortevildt samt til almen glæder for os alle. Der er herved naturligt også kommet flere munde (hjortevildt), som skal mættes. Dette er også fakta og kan give udfordringer for specielt landbruget.
Hjortevildt Djursland og de lokale Hjortelaug har i samarbejde med bl.a. Djursland Landboforening og Skov og Naturstyrelsen derfor en stor opgave med, at finde en fornuftig måde, hvorunder denne tilvækst kan accepteres og uden den gøre større skade på nogle af parterne.
Djursland Landboforening har fremsat forslag om udvidet jagttid på kornvildt, som måden at regulere vildtskader på markafgrøder på.
Der er desværre ikke mange dokumenterede undersøgelser, vi kan støtte os op ad vedr. vildtskader på markafgrøder og forslag til hvordan de kan reduceres / minimeres.
De lokale Hjortelaug har drøftet og vurderet forslaget fra Djurslands Landboforening og alle laug er enige om, at forslaget ikke giver garanti for, at markskader vil blive reduceret / minimeret hverken på kort eller længere sigt. De lokale Hjortelaug kan derfor ikke støtte forslaget. Begrundelse er uddybet under punkt A1.
Som nævnt indledningsvis lægger vi i stedet op til, at vi (Djursland Landboforeningen, Skov og Naturstyrelsen og de lokale hjortevildtlaug) målrettet arbejder på at finde en fremadrettet og varig løsning, således markskader forvoldt af hjotevildt reduceres / minimeres. En række forslag er uddybet under punkt A2.
Afslutningsvis har de lokale hjortelaug opsamlet ”holdninger og synspunkter til markskader” som er fremkommet under drøftelser og vurdering af fremsatte forslag. Se bilag A3.
A1: Argumenterne imod skumringsjagt:
- Dyrene vænner sig hurtigt til de nye tilstande og vil derfor holde sig inde i kerneområderne indtil det er mørkt (nataktive). Derfor vil virkningen med øget afskydning være begrænset på længere sigt. Erfaringerne fra udlandet dokumenterer denne påstand.
- Antallet af anskydninger vil stige. Hvem kan i øvrigt skelne en spidshjort fra en hind i skumringen?
- De grønne organisationer vil se mere kronvildt i dagstimerne. Landbrugets forslag vil direkte modvirke dette ønske.
- Der vil ikke kunne afgives forsvarlige skud efter mørkets frembrud ligesom skudtegn vil være vanskelige at registrere. De fleste jægere som ønsker at efterkomme de jagtetiske regler vil drive kronvildtjagt mens solen er oppe og man vil i øvrigt ”være sikker på målet” hvilket man ikke kan være i skumringen. Hvis jagten gives fri tidligere/senere vil det betyde, at ovennævnte jægere vil skyde betydeligt færre stykker kronvildt.
- De ”sorte huller” som ikke overholder de jagtetiske regler for kronvildtjagt vil få kronede dage med uforsvarligt jagt til følge. Mange års seriøst forvaltningsarbejde vil hurtigt kunne blive ødelagt.
- Det vil være nærmest umuligt at bekæmpe krybskytteriet da riffelskud i mørke vil være almindeligt forekommende. Desuden vil det være umuligt at modvirke riffeljagt på råvildt.
- Det har været foreslået, at det måske kun er enkelte ejendomme der skal have dispensation. Dette vil blot betyde, at de omkringliggende ejendomme vil få en relativt ringere jagt da dyrene vil være i skjul i dagslys.
- I Tyskland er der i nogle kredse store ønsker om at ophæve skumringsjagten.
A2: Forslag til reducering / minimering af markskader
De lokale hjortelaug skal naturligvis påtage sig det ansvar det er, at påvirke områdernes jægere til i højere grad at regulere hjortevildt bestandene hvor den er for høj. Især kalve og hinder skal der skydes flere af.
Idekatalog / forslag til reducering / minimering:
- Afskydning af hinder og kalve skal øget specielt i kerneområderne. Dette kan ske hvis jægerne lod være med at fokusere på at skyde hjorte. Hjortene kommer typisk i den sidste del af rudlen og derfor bliver der typisk ikke skudt til hind/kalv fordi jægeren venter på ”den store hjort”.
- Fredning af kronhjorten i den sidste del af sæsonen f.eks. fra 1. december. Dette vil gør, at jægerne vil blive nødsaget til at fokusere på afskydning af hinder og kalve og specielt i den sidste del af sæsonen give nedlæggelse af flere hinder og kalve.
- Tilladelse til jagt på kalve i februar.
- Tilladelse til jagt på kalve i september.
- De plagede landmænd får mulighed for at søge professionel assistance, evt. af en Task Force gruppe fra Kalø, som kan rykke ud med øjeblikkelig varsel, og med nødvendige midler skræmme dyrene væk. Task Force gruppen kan medvirke til at foreslå og rådgive indenfor vildtafværgning.
- I kerneområder med mange afgrødeskader gives der fra skov og Naturstyrelsen tilladelse til nedlæggelse af X antal kalve i februar måned. De enkelte tilladelser uddeles gennem det stedlige krondyrlaug til laugets medlemmer. Der aflægges rapport til skov og naturstyrelsen efter endt afskydning. Afskydning foretages naturligvis i henhold til de jagtetiske regler for jagt på kronvildt.
- Udarbejdelse af et ide katalog, som landmænd med markskader kan søge oplysning / hjælp i – hvordan reduceres / minimeres markskader, valg af afgrøder, gode erfaringer med vildtafværgningsudstyr – hvad virker hvornår og hvordan, erfaringer og tilladelse til reduktion af kalve uden for jagttid, etablering af vildtaflastningsmarker (Fuglsø Mose projektet) etc.. Kataloget udarbejdes af Djursland Landboforening, Skov og Naturstyrelsen og Hjortevildt Djursland.
- Indsats / oplysningsopgaver overfor fodring af hjortevildt i kerneområderne. F.eks. fodring efter den naturlige bestand og ikke med foder, som tiltrækker (majs, roer, gulerødder) hjortevildtet.
- Anvendelse af de lokale Hjortelaug, som ”døråbner” for dialog på tværs af markskel. Der er mange Landmænd med markskader, som har svært ved at komme i dialog med naboen om f.eks. ”over” fodring.
10. Fokusering og åben dialog om afskydning i kerneområderne. Der skal som minimum skydes tilvæksten (kalve) væk, således bestanden ikke bliver større. Der kan også være behov for at reducere / tilpasse bestande i enkelte kerneområder.
11. Støtte til Hjortevildt Djursland og de lokale Hjortelaug, som et fælles samlingspunkt og dialogforum for hjortevildtforvaltning. Det er vigtigt, at alle interessentorganisationer bakker op herom, således vi både indadtil og udadtil fremstår som en enhed. Herved undgås rygter og misforståelser / information.
A3: Forskellige opsamlede holdninger til markskader.
Landbruget bruger en ensidig negativ argumentation overfor kronvildt. Jagtlejeindtægter er tilsyneladende stadigvæk et tabu.
- Ledelsen i Djurslands Landboforening har et markant andet syn på kronvildt end vildtforvaltningsrådet der ønsker udbredelse til nye områder. Det ville være dejligt, om Landboforeningen i større grad vil påskønne det gode projekt de selv er en del af i forbindelse med vildtafværgning og aflastningsarealer.
- Forkert at indføre regler på Djursland på baggrund af, at der er f.eks. 100 ha der har seriøse problemer med markskader (ca. 1 promille af Djurslands areal). Der findes alternativer til landbrugets forslag.
- Firmaet Anico har på det seneste vist gode resultater med udstyr for vildtafværgning. Udstyres anbefales af skov og naturstyrelsen. Hvorfor er udbredelsen af udstyret ikke større på Djursland når niveauerne for markskader er så høje som de er? Anico har uden held tilbudt udstyret til de berørte landmænd. Der vil være formålstjenligt at Skov og Naturstyrelsen eller måske Djurslands Landboforening anskaffer sig udstyr fra Anico for at hjælpe og udlåne til de landmænd der har de største problemer.
- Der har været nævnt store beløb for afgrødetab f.eks. kr. 65.000,- hvilket svarer til 65 tons korn. Vi mener, at vi i større grad skal være med til at hjælpe hinanden med at holde øje med de udsætte marker selvom det primært er planteavlerens ansvar. Et afgrødetab i så store mængder bliver ikke forvoldt på kort tid. Der bør holdes mere øje med de mest udsatte marker. Måske bør Anico opfordres til, at udvikle noget billigt udstyr, hvor man med en enkelt sensor kan sende en alarm som en SMS der advarer mod ”x-antal dyr på marken”.
- Næsten uanset hvor mange eller få krondyr der er på Djursland vil disse til tider optræde i rudler på flere hundrede dyr. Den landmand der får sine afgrøder ædt af store rudler om sommeren har ingen gavn af, at der indføres skumringsjagt i efteråret.
- Der er for mange arealer i kerneområderne hvor der fodres intenst med roer, gulerødder majs og andet ”slik”. Der opfordres til, at man undlader at fodre med disse typer foder da de tiltrækker flere dyr til området. Det er bedre at fordre med wrapballer og lign. som overlevelsesfoder og i øvrigt at anlægge fodermarker.
- Der er enkelte arealer hvor man må erkende, at der år efter år er markskader og at disse arealer ikke er egnet til erhvervsmæssig planteavl medmindre man anvender hestebånd som har vist sig at være effektive mod afgrødeskader. Det vil være bedre at udlægge disse arealer med græs eventuelt med reduceret kvælstoftilførsel for at undgå tilbagevendende ærgelser. Disse arealer vil virke som afværgning i forhold til de omkringliggende arealer.
- Tilstedeværelsen af kronvildt betyder, at ejendomspriserne stiger betydeligt. I et kerneområde på f.eks. 2500 ha, vil ejendomsprisen typisk stige med kr. 20.000/ha, altså i alt 50 mil. I disse områder, bebos ejendommene i større og større grad af jægere og naturelskere som er tiltrukket at områdernes karakteristika. I fremtiden vil disse ejendomme typisk virke som bufferzone mellem kerneområderne og landbruget. De nævnte naturfolks mening bør vægtes på lige fod med landbruget selvom landbruget oftest går til medierne.
- Jægerforbundets holdning til markskader er, at jagtlejeindtægten skal kunne dække eventuelle tab i.f.m. markskader. Der kan naturligvis være udsving fra det ene år til det andet men det er absolut de færreste landmænd der ikke er dækket ind under dette princip.
- De fleste landmænd lever i bedste velgående med systemet med jagtlejeindtægter som det forefindes. Jo mere diskussion der kommer omkring markskader jo mere fokus kommer der på niveauerne for jagtlejeindtægter og bogføring heraf. Det er op til landbruget selv at åbne for denne diskussion.
- Den undersøgelse der foreligger om de økonomiske tab i år 2010 som følge af afgrødeskader er alene baseret på skøn fra de pågældende landmænd. Tallene vil have en større værdi hvis du kunne verificeres af landbrugskonsulenter eller lign. I samme tabel bør anføres, hvor stor den potentielle jagtlejeindtægt vil være. Hvis det er et problem at vurdere denne størrelse vil jægerforbundet sikkert være behjælpelig hermed.
- Der forefindes på nuværende tidspunkt ordninger med skydning af kalve gennem Skov og Naturstyrelsen. Disse ordninger kan anvendes af ”ramte” landmænd.
Med venlig hilsen
Formændene for hjortelaugene på Djursland.
Senest opdateret den 6. marts 2011 af Jens Legarth