Stubbesø

Af , 13/01/2014 22:14

Stubbesø Hjortelaug

Laugets dækningsområde er øst for amtsvej 21 fra Ebeltoft til Feldballe-krydset, og nordgrænsen er hovedvej 15 fra Feldballe til Grenå.   Formål og opgaver Laugets formål er, gennem gensidig dialog mellem jægere, skovejere og landmænd, at forvalte den i området værende hjortebestand og udøve fælles aktiviteter med det formål at informere om emner i relation til hjortevildt.   Af aktiviteter kan nævnes:

  • Dialog og erfaringsudveksling med de regionale hjorte- og kronvildtsgrupper
  • Generel erfaringsudveksling og dialog.
  • Årlige eller halvårlige møder hvor status for den lokale bestand vurderes herunder afskydningsmængde, fordeling på alder og køn samt jagtudøvelse.
  • Erfaringsudveksling med hensyn til afgrødevalg, afværgemidler, fodring og skovdrift.
  • Søge midler til forebyggelse af mark- og skovskader.
  • Gæstebesøg fra f.eks. landbrugs- og skovbrugskonsulenter.
  • Gæstebesøg fra schweisshundeførere – hvordan reduceres anskydninger.
  • Gæstebesøg fra slagtere / kokke – hvordan udnyttes kødet bedst?
  • Dialog med andre krondyrlaug/ hjortelaug.

Desuden har lauget det formål at være fælles talerør overfor:

  • Foreninger og myndigheder.
  • Skov- og Naturstyrelsen.
  • Danmarks Jægerforbund.
  • Lokalbefolkning – turister
  • Arbejde for fælles forvaltning på Djursland.

Optagelse

Lauget kan som medlemmer optage enhver jordejer, aktiv jæger, jagtlejer, landmænd, forpagter og skovbruger, eller andre med interesse for hjortevildt indenfor eller i nærhed af laugets fastlagte område, efter bestyrelsens skøn, samt kan tilslutte sig laugets formål og vedtægter.

Medlemskab  af Stubbesø Hjortelaug

 

Der er lukket for kommentarer

Panorama Theme by Themocracy