NYT: Wrapballer billig til salg (fra den 25/1 2012)
Djursland Landboforening har et større parti wrapballer billigt til salg – pris 240 kr. pr. balle og som kan afhentes i Tustrup efter aftale.
Kontaktperson i Djursland Landboforening: Christian Thomsen – Projektkoordinator
Tlf.: 4045 6281, Mail: ct@landboforening.dk
Fodring af hjortevildt
Ved fordring af vildtlevende hjortevildt ønsker vi at “hjælpe” flere dyr gennem en vinterperiode med mindre føde end om sommeren. Men pas på! I værste tilfælde kan fodring være alt andet end en hjælp. Det, der kan fordres med, er mest af alt afhængig af den indsats, du er villig til at yde.
Fodring kontra foderagre
Fodring kan ikke stå alene som middel til at forbedre forholdene for hjortevildtet. Hvis man har mulighed for at anlægge foderagre eller foderbeplantninger, behøver man hverken at høste eller at fragte foderet frem og tilbage.
Egne begrænsninger
Det første man bør overveje, hvis man ønsker at fodre hjortevildtet på eget revir, er i virkeligheden egne begrænsninger. Svar på følgende spørgsmål vil være afgørende for, hvad der kan fodres med.
Har du den fornødne tid eller hjælp til at kunne fodre og sikre kontinuitet i fodringen:
- Hele året
- Fra sensommer til forsommer
- Fra efterår til forår
- Hvis der kommer sne
Hvordan kan der fodres?
Kommer man først ud med foder, når sneen falder, så lad hellere helt være med at fordre hjortevildtet.
Hvis man realistisk set kun tid til at fodre fra efterår (november) til forår (marts) og med risiko for enkelte perioder uden foder (manglende overvågning), så anvend udelukkende hel havre, wrappet havre eller hel byg. Anvend endelig ikke valset havre eller gruttet byg.
Kan man med sikkerhed fodre kontinuerligt fra sensommer (september) til forsommer (maj), kan man tillade sig at anvende lidt mere risikable (let fordøjelige) fodertyper som hvede og majs, evt. roer. Det kan dog stadig anbefales at blande hvede og maj med f.eks. havre.
Fodrer man hele året uden perioder med manglende foder, er det muligt at anvende kraftfoder i blanding med korn og majs (evt. roer). Dette er dog ikke en anbefaling af kraftfoder til vildtlevende drøvtyggere, da man løber en vis risiko ved at anvende denne fodertype.
Langsom tilvænning
Risikoen ved anvendelse af meget letfordøjelige fodermidler skal ses i forhold til, hvilke periode af året de vildtlevende drøvtyggere får tilbudt foderet. I foråret tilpasser drøvtyggeren naturligt sit fordøjelsessystem til at kunne håndtere let fordøjeligt plantemateriale. Tilbydes drøvtyggeren letfordøjeligt føde hele året, vil fordøjelsessystemet bibeholde sommerens kapacitet og risikoen ved at fodre med letfordøjelige fodermidler reduceres eller helt forsvinder. Dette er årsagen til, at der visse steder kan lade sig gøre at fodre vildtlevende hjortevildt med kraftfoder og majs, uden at det øjensynligt giver problemer. Problemet ved fodring af vildtlevende dyr er naturligvis, at der pludselig kan komme fremmede individer, som ikke er tilvænnet en føde uden sæsonmæssig variation i kvalitet. Alfa og omega ved forandringen af fødeudbuddet til drøvtyggere er en langsom tilvænning, der giver tid til omstilling af fordøjelsessystemet.
Ovennævnte information er udpluk af artikel “fodring af hjortevildt kræver omtanke”, som er bragt i Jæger.Du kan finde hele artiklen her (de 2 første sider) og her (sidste side).
Du kan også læse Naturstyrelsens artikel om vinterfodring her.
Senest opdateret den 30. januar 2012 af Karsten Hansen